Om Kennet Birkedahl´s billedverden.

Kennet Birkedahl er en ung nysgerrig kunstner, som langt fra er færdig med at skubbe sig selv rundt i kunstens manege. At eksperimentere er stadig et vigtigt element i Birkedahl´s virke, hvor nye ideer afprøves for at se om det virker eller i hvert fald for at blive tømt for tanken om man nu kunne gøre det sådan. Tidligere fyldte tegning en stor del af hans liv, men i en årerække lå det stille og ubemærket hen, indtil en tilfældighed og en gemt uudforsket lyst kastede ham ud på kunstens livsbane og her er jeg ret sikker på han har tænkt sig at blive.  

Fra idé til handling er der ikke langt og et ønske om at male en and er da også hurtigt blevet fortolket til et spændende sammensat maleri. Men anden blev ikke placeret i det traditionelle naturbillede med ænder, der letter og flyver hen over mosen. Anden og birketræerne er blevet sat ind i en helt anden sammenhæng, hvor de fungere rigtig godt – og på sin vis kommer mere til sin ret og bliver bemærket i langt højere grad end hvis de var placeret i den traditionelle ramme. Anden er mere naturalistisk i udtrykket, hvorimod figurerne er tegnet og formet med alle regnbuens farver og indeholder meget mere frihed i deres facon, farver og udtryk.  

Der er meget fortælling i Birkedahl´s billeder og der lægges op til flere tanker og ikke mindst spørgsmål. ”Hvorfor lige en and”? og hvor i historien kom den muselmalet tallerken lige fra? Enkelte elementer i hans malerier er der og kræver ikke yderligere forklaring på hvorfor og der behøver nødvendigvis ikke ligge nogen dybere tanke til grund for at de optræder i billedet og blander sig i mængden blandt de øvrige elementer, som måske mere læner sig op ad en selvfølgelighed om deres eksistens. De sjove elementer som anden og svanen, bryder billedet og vrider det ligesom i en anden retning.

Det er godt komponeret med gode skarpe farver. Den sorte farve, der danner baggrund for de mange farver, kan have det med at opsluge kraften fra dem, men i Birkedahl´s malerier er den sorte farve pakket ind og flankeret af store massive farve felter, som nedtoner styrken og svækker kraften i den sorte farve så den i stedet for at blive dominerende, skaber den en rolig flade i maleriet og holder styr på de andre farve felter.

I sine oliemalerier slår Kennet tonen an og får, i forhold til sine akrylmalerier, mere seriøsitet ind. Han afslører også en udpræget ordenssans og viser for alvor sit talent. Oliemalerierne er stadig fyldt med mystik og finurligheder og ikke alt bliver serveret for beskueren med det samme. Motiverne og helheden som sådan, oser stadig af historie og forskellige følelser udspringer sig, lige fra inderlighed til provokation. At Kennet Birkedahl indeholder perfektionisme er man ikke i tvivl om når man ser hans oliemalerier, hvor han bevæger sig mere målrettet og kræser for motivet og det færdige helhedsindtryk. Det er os som beskuere der høster stor glæde af hans selvkritiske optræden på lærredet.

Det er stadig Kennet Birkedahl man får i begge udtryk og det virker troværdigt.  Kennet Birkedahl har det ikke godt med almindeligheder i sine malerier. Opfindsomhed og ualmindelighed præger derfor billederne. Og det er en fornøjelse at tage del i hans billedverden, som flere gange overrasker undervejs.

Kirsten-Marie Hedeland, Gallerist og Kunstskribent. (Januar 2012)